Mindeaften i Koncertkapellet på Sankt Jørgensbjerg kirkegård, hvor vi samles for at ære de døde gennem musik og fællessang. Pernille Mejer Richardt, Lars Malm og Jens Stricker-Nielsen optræder som musikere og sangledere — de skal både præstere for og sammen med publikum.
Tag gerne et billede eller lille genstand med til mindebordet (disse bliver returneret til dig). Du kan også tænde et lys for en du savner. Der serveres te, kaffe, vin, øl og vand.




















