Her kan du lære at folde papir til dekorative figurer og skabe pynt, der kan bruges både i hjemmet, som bordpynt til en stor fest, som søde uroer til børneværelset eller som en mere personlig værtindegave. Origami åbner for mange muligheder, når papir og præcise folder bliver til små, unikke udtryk.
Undervisningen tager udgangspunkt i de grundlæggende teknikker inden for origami, og du kan vælge at arbejde med flere forskellige motiver. Blandt mulighederne er fugle som fx trane, due, natergal, blomster som fx tulipan, rose, lilje, samt valentinspynt med fx hjerter. Derudover kan du også folde påskepynt som fx harer, kyllinger og julepynt som fx stjerner, kranse, dråber.
Prisen er 290 kr., og tilmelding foregår ved at skrive en mail til [email protected]. Der er plads til max 4 deltagere. Kurset foregår hos Hobbykurser.
Der tilbydes også en materialepakke med papir og forskelligt tilbehør, blandt andet tråd til ophæng og træpinde til påmontering. Samtidig er der mulighed for at låne saks, lim og glatteskaft for 25 kr., og du er også velkommen til selv at medbringe dine egne materialer.

























