På dette 1,5 times yoga-hold kombineres klassiske Hatha-øvelser med en sansende og kropsbevidst tilgang til bevægelse og åndedræt. Fokus ligger ikke på præstation eller perfektion, men på at mærke og blive opmærksom på kroppen, åndedrættet og det, som sker i hver øvelse.
Ved hjælp af blide og dynamiske stillinger, guidet åndedræt og små hvilepauser skaber vi rum for ro, nærvær og direkte kontakt til kroppen. Undervejs kan du møde spændinger, stress og følelser, som kroppen gemmer på – og gennem yoga arbejder vi med at møde og adressere disse på et roligt og trygt tempo. Gradvist opbygger du en dyb kropslig forståelse for samspillet mellem krop, sind og følelser, samt bliver mere bevidst om, hvordan din specifikke krop arbejder med yogaøvelserne. Dette er yoga som bevægelses- og bevidsthedstræning – ikke terapi. Alle niveauer og kroptyper er velkommen.

































