Kunst på Barsel inviterer til en lyttesession og kunstnersamtale med Clara Mosconi i et roligt format for dig, der er på barsel og har din baby med. Her kan du opleve kunstneren bag den immersive lyd- og videoinstallation Between Two Tongues (2026), som undersøger sprog gennem stemmer, pauser, misforståelser og andre udtryk, der ligger uden for det skrevne ord. Samtalen kredser også om identitet, flersprogethed og tilhørsforhold, og om hvordan vores første møder med sprog begynder, før vi selv kan tale.
Arrangementet foregår på Gasværket, Roskilde, hvor lydniveau, tempo og rammer er tilpasset både babyer og forældre. Der serveres kaffe, te og snacks. Udstillingen har trapper, så det anbefales at parkere barnevognen under den store udspændt sejldug i Gasværkets indegård, hvor kunstværterne holder øje undervejs og giver besked, hvis sovende babyer vågner.
Begivenheden er en del af udstillingen Lyden af, som sætter fokus på lydens poetiske, politiske og sanselige muligheder i samtidskunsten. Her medvirker blandt andre Hajra Waheed, Hanne Lippard, Clara Mosconi, Julian Abraham ’Togar’, Emeka Ogboh, Cally Spooner, Francesco Fonassis, Arendse Krabbe og Annika Kahrs. Udstillingen er skabt i samarbejde med Moderna Museet Malmö.





