Tag børn eller børnebørn med til en hyggelig biografoplevelse for de yngste i Domus Felix, Lejre. I filmen opdager Katten Svante og Musefis sne på en vinterdag, men også en ny nabo: den store og larmende hund Vovse. På flugt finder de en kælk og drager mod bakkerne, hvor de møder både gamle venner som fårene og egernene samt nye venner i harerne.
Filmen er instrueret af Eirik Sæter Stordahl, har dansk tale og varer 60 minutter. Der er gratis adgang, men billetter skal reserveres via billetlink. Filmen er tilladt for alle og anbefales især til børn fra 2 – 5 år. Der vil desuden være popcorn og sunde snacks.





