Stem dig ind på julen, når Cosmos igen i år danner ramme om et julemarked i forbindelse med, at juletræet tændes på torvet. Her kan du gå på opdagelse i boder med julepynt og håndarbejde i mange udtryk.
Det finder du på markedet
- Kranse, honning, glaspynt, smykker og træfigurer
- Malerier, sten og brugskunst
- Strik, hækling, filt, broderi og patchwork
- Dekorationer i alle former
Der er også tombola, og BilledCosmos afholder juleværksted. Café Cosmos har åbent hele dagen, så du kan nyde æbleskiver og varme drikke.
Arrangementet er et selvstændigt initiativ, der i samarbejde med Cosmos skaber en hyggelig dag med julestemning, kreativitet og gode oplevelser. Overskuddet går til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde.




























