Giv julepynten en rockende vending, når du kigger forbi julekugleværkstedet på Rockmuseet. Her slipper du kreativiteten løs og designer dine egne julekugler med masser af glimmer, farver og personlighed. Find din indre rockstjerne frem og skab årets mest spektakulære pynt til juletræet.
I de tre første weekender i advent er værkstedet åbent lørdag og søndag. Vi sørger for kugler og materialer i lange baner, så du blot skal medbringe julehumøret og de kreative fingre.
Fra den 29. november kan du desuden købe gløgg og æbleskiver i caféen.



























