FC ROSKILDE CAMP 2026 er lagt i efterårsferien med afvikling den 12/10, 13/10 og 14/10. Campen er målrettet årgangene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 og finder sted i Rådmandshaven i Roskilde Idrætspark, Roskilde.
Over tre dage i uge 42 kan både drenge og piger se frem til en kombination af sjov og udviklende træning, hvor FC Roskilde og Roskilde Boldklub sætter spillernes udvikling i centrum. Træningen varetages alle tre dage af spillere og trænere fra FC Roskilde.
Forløbet strækker sig over mandag, tirsdag og onsdag i efterårsferien, og alle tre dage foregår fra kl. 09.00 til 13.00. Hver dag er bygget op omkring 2 træningspas, og der er frokostpause mellem passene. Derudover lægges der relevante oplæg ind mellem træningerne fra FC Roskilde.
Campen er tilrettelagt for spillere på alle niveauer, som ønsker en lærerig og samtidig sjov oplevelse sammen med FC Roskilde. Deltagerne bliver delt op i årgangsbestemte teams, så der løbende kan tages højde for niveau, træningsparathed og valg af øvelser.
Der lægges vægt på kvaliteten af træningen, og FC Roskildes spillere og trænere deler ud af deres erfaringer fra egen karriere og tiden som blandt andet ungdomsspillere. I alt får deltagerne 6 træningspas, fordelt på 2 om dagen. Prisen er 1.395,- pr deltager, og i pakken indgår også træningstrøje fra Puma, frugt og juice hver dag samt frokost hver dag. Der er desuden mulighed for daglig målmandstræning.
Tilmeldingsfristen er 1. oktober 2026, og blandt alle tilmeldte inden 1. september 2026 trækkes der lod om en FC Roskilde hjemmebanetrøje. Forældre og andre gæster er velkomne til at følge campen, så længe de holder afstand og lader træningen foregå mellem træner og spiller. Spørgsmål og øvrige henvendelser skal sendes til fh@rb1906.dk.





