Skillema-dinka-dinka! Her er julehits, guitarspil og masser af fællessang til de små med store stemmer. Stemningen skrues op, stemmerne varmes op, og alle klar til at synge med på julens største hits.
To musikere, Sofie Emilie Munk og Andreas Friis Rasmussen, sætter tonerne i gang, mens publikum træder til med korstemmerne. Her er det de små, der får rampelyset, og de store omkvæd får masser af plads. På Rockmuseet er der rockstjerner i alle størrelser, især når hele salen synger med.
Glæd jer til en juleglad musikstund med guitar, fællessang og rigtig god musikalsk juleenergi.






























