Roskilde Fællesbageri skifter direktør efter ni år

Lars Christensen

Henrik Vincents Johansen stopper 31. oktober, og Morten Jensen tager over i spidsen for Roskilde Fællesbageri.

Roskilde Fællesbageri får ny direktør ved udgangen af oktober. Efter knap ni år på posten giver Henrik Vincents Johansen stafetten videre til Morten Jensen den 31. oktober.

Direktørskiftet markerer afslutningen på en periode, hvor selskabet har styrket både drift og økonomi. Under Henrik Vincents Johansens ledelse er tomme lejemål blevet taget i brug, udlejningsmassen er vokset, og Fællesbageriet står i dag med et stærkt cash flow og en robust økonomi. Samtidig har selskabet gennemført en række større renoverings- og forbedringsprojekter og senest købt ejendommen i Karen Olsdatters Stræde, hvor administrationskontoret nu holder til.

Bestyrelsesformand Per Palludan peger på, at den afgående direktør efterlader et solidt fundament for de kommende år.

– Henrik har haft styr på driften og har været en meget vigtig del af den udvikling, Fællesbageriet har været igennem. Han afleverer et selskab med en sund økonomi og et stærkt fundament for de kommende år. Det skylder vi ham en stor tak for, siger Per Palludan.

Henrik Vincents Johansen kom til Roskilde Fællesbageri i 2018 efter en karriere i den finansielle sektor. Han har tidligere været underdirektør i Danske Bank og BG Bank samt afdelingsdirektør i Nykredit.

Den nye direktør, Morten Jensen, er 50 år og bor i Tune. Han kommer med mange års erfaring inden for økonomi, administration, ejendomsrelaterede opgaver, indkøb og kontraktstyring. Han er regnskabsuddannet i Københavns Lufthavn og har blandt andet været økonomichef i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Senest har han været administrationschef i Sweco, hvor han har arbejdet med blandt andet facility management, virksomhedens lejemål, flytning af hovedkontor og opkøb i en periode med betydelig vækst.

– Roskilde Fællesbageri har en fin historie og nogle værdier, som jeg har stor respekt for. Jeg er kommet i Roskilde hele mit liv, og derfor betyder det også noget særligt for mig at få mulighed for at arbejde lokalt, siger Morten Jensen.

Ifølge Roskilde Fællesbageri fortsætter hverdagen for de private lejere i vid udstrækning som hidtil med de kendte medarbejdere i administrationen og blandt håndværkerne.

Se Roskildes begivenheder

Roskilde Folkeuniversitet: K E Løgstrup og "Den Etiske Fordring
Læring & Netværk
4.nov

Roskilde Folkeuniversitet: K E Løgstrup og "Den Etiske Fordring

onsdag 4. nov.·19:00
VUC Roskilde
Sankt Agnes Huse
Velkommen til Valhalla
Kunst & Kultur
7.nov

Velkommen til Valhalla

lørdag 7. nov.·13:00
Roskilde Bibliotek
Sankt Agnes Huse25 krFamilie
Veteranklubben - foredrag for alle: Rigspolitiet v/Politiinspektør Kim Kliver
Læring & Netværk
4.nov

Veteranklubben - foredrag for alle: Rigspolitiet v/Politiinspektør Kim Kliver

onsdag 4. nov.·14:00
Dåstrup Sognehus
Hyrdehøj
Teaterfest for de allermindste
Underholdning
7.nov

Teaterfest for de allermindste

lørdag 7. nov.·11:00
Cosmos
Musicon25 krFamilie
Zumbainspireret dans for 8-12 årige
Sport & Motion
4.nov

Zumbainspireret dans for 8-12 årige

onsdag 4. nov.·17:00
Viby skole
MusiconBørn & Unge
Roskilde Folkeuniversitet: Den Franske Revolution - Triumf eller Tragedie?
Læring & Netværk
4.nov

Roskilde Folkeuniversitet: Den Franske Revolution - Triumf eller Tragedie?

onsdag 4. nov.·19:00
VUC Roskilde
Sankt Agnes Huse
Drag Bingo · 28Live Roskilde 04.11.26
Underholdning
4.nov

Drag Bingo · 28Live Roskilde 04.11.26

onsdag 4. nov.·19:30
28 Live, Roskilde
Sankt Jørgensbjerg149 kr
J-dag med The Stones Jam - Rolling Stones Tribute
Musik & Liv
6.nov

J-dag med The Stones Jam - Rolling Stones Tribute

fredag 6. nov.·20:00
28 live bar
Sankt Jørgensbjerg125 kr